Historien om Bøje Nielsen

  • by John Lindskog
  • Narrated by Fjord Trier Hansen
  • 6 hrs and 45 mins
  • Unabridged Audiobook

Publisher's Summary

Fire flasker Whisky om dagen. Skarpladte skydevåben. Flittig gæst på Københavns luderbarer. Kvinder ind og ud af svingdøren på godset ved Næstved. Storbygherren Bøje Nielsen var skandalernes mand i begyndelsen af 1980'erne. Undertiden var formiddagsbladenes forsider næsten dagligt prydet af Bøje. F. eks. når han efter en vanvittig biljagt tværs henover Sydsjælland endte i et regulært slagsmål med politiet. Forinden havde Bøje gjort sig bemærket i byggebranchen med ingeniøren Axel Juel-Jørgensen. De to stiftede byggeselskabet Dansk Totalenterprise, som landet over byggede i beton. Millionerne rullede ind på kontoen. Men mellem Bøje og Axel blev luften efterhånden kold af mistillid, og mod slutningen af 1970'erne indledtes et bittert slagsmål om magten i firmaet. Det vandt Axel Juel-Jørgensen, som blev en yderst holden herre. Bøje derimod blev erklæret konkurs på årets sidste dag i 1982. Blev han røvrendt?

"Røvrendt" er et hudløst portræt af mennesket Bøje Nielsen og et indblik i en af de mest spegede sager i dansk erhvervshistorie. En usædvanlig fortælling om en opvakt knægt fra Næstved-egenen, en farverig levemand, som først blev mange-millionær, så fallent og til allersidst - efter ni års behandling af boet - millionær igen. Lektørudtalelse I 1970 blev byggefirmaet Dansk Totalentreprise stiftet af Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen. Op gennem 70'erne byggede de en masse ejendomme, og de to ejere fik store personlige formuer. På et tidspunkt går det galt mellem de to, de skilles og i 1982 erklæres Bøje Nielsen konkurs. Først i 1992 bliver konkurssagen afsluttet, og Bøje Nielsen får udbetalt 89 mio. kr. I 2005 kræver han erstatning.

Denne bog handler om hans meget omtumlede liv fra storhed til fald, og tiden "nede i møget". Hans vilde liv med megen druk, op til fire flasker whisky om dagen, har gjort ham så syg, at han for nogle år siden måtte igennem en hjerneoperation og nu sidder i kørestol. Meget af bogens indhold på den økonomiske side bygger på Stig Andersens og Mogens Rubinsteins Bogen om Bøje Nielsen, 1992. John Lindskog arbejdede på Se og hør, og skrev mange artikler om Bøje Nielsen der i 80'erne og 90'erne. Han har også skrevet en række biografier om andre kendte danskere. Bogen er illustreret med en lang række fotos fra dag- og ugeblade, og stilen er lidt ugeblads-journalistisk samtidig med, at Bøje Nielsen beskrives med stor respekt. For biografiinteresserede af enhver slags.

More

See More Like This

Customer Reviews

No customer reviews available

Book Details

  • Release Date: 20-12-2016
  • Publisher: Lindhardt og Ringhof